Hvad er en storchance i fodbold?

Testen er, om spilleren i situationen med rimelighed kunne forventes at score. Typiske eksempler er at stå alene med målmanden, afslutninger på kort hold, forsøg mod et åbent mål og straffespark. Et hårdt skud fra distancen tæller måske ikke som en storchance, selv når det ender i mål.

Betegnelsen kommer ikke fra en automatisk formel, men fra klassificering foretaget af dataanalytikere, der arbejder efter definerede kriterier, så leverandører adskiller sig en smule fra hinanden. Fællesnævneren er denne: en storchance er en mulighed stor nok til, at den skiller sig fra et almindeligt skud.

De to begreber er to sprog for samme virkelighed. xG tildeler hvert skud en løbende sandsynlighed fra 0 til 1, mens storchancen er en kategorisk mærkat: en situation enten hører til klassen eller ikke. Naturligt nok falder storchancer i det høje værdiområde af xG-skalaen.

Læst sammen skærper de billedet: et højt xG-tal bygget op af en håndfuld storchancer betyder, at holdet har skabt nogle få store muligheder, mens det samme tal bygget op af mange små forsøg betyder, at produktionen var spredt. De to aflæsninger bruges til at bekræfte hinanden.

En forspildt storchance er det dyreste spild i et angreb og følges som sin egen statistik. Et hold, der bliver ved med at skabe storchancer og bliver ved med at brænde dem, har et afslutningsproblem, ikke et skabelsesproblem, den skelnen er afgørende for at diagnosticere den reelle kilde til problemet.

Samme logik gælder på spillerniveau: en angriber, der når frem til mange storchancer, men scorer få, går gennem en svær periode, men det er et opmuntrende tegn, at han fortsat finder positionerne. Historisk set svinger afslutningsevnen, mens chanceskabelsen holder sig mere stabil, og over tid følger målene som regel produktionen.