Hvad er et rødt kort i fodbold?

Et direkte rødt kort straffer forseelser, der går ud over spillets normale grænser: alvorligt farligt spil, der bringer en modstander i fare, voldsom optræden væk fra en duel om bolden, at spytte på eller bide nogen, at forhindre en åbenlys målchance med et foul eller håndspil, og fornærmende, nedgørende eller truende sprog eller gestik.

Separat vises en spiller, der begår en anden advarselsberettiget forseelse i samme kamp, først gult og derefter rødt og bliver udvist. Udvisninger er ikke begrænset til de elleve på banen, indskiftere og medlemmer af trænerstaben kan også vises et rødt kort.

Den udviste spiller skal forlade banen og dens omgivelser, og holdet spiller resten af kampen underlegent, uden mulighed for erstatning. Bliver målmanden udvist, kan en reservemålmand komme på, men kun hvis en udespiller trækkes ud for at give plads.

Den karantæne, der følger, varierer fra turnering til turnering. Et rødt kort udelukker spilleren fra mindst den næste kamp, og disciplinærudvalg kan forlænge udelukkelsen for grove forseelser som voldsom optræden. Et rødt kort bygget af to gule bærer som regel en lettere straf end et direkte rødt, de præcise længder er fastsat i den enkelte turnerings eget reglement.

Begge veje ender i udvisning, men deres natur er forskellig. Et direkte rødt er kendelsen om en enkelt forseelse, alvorlig nok til at afslutte en spillers kamp på egen hånd. Et rødt fra to gule er en ophobning: to separate forseelser, hver kun en advarsel værd, der lægges sammen til en udvisning, med dommeren, der viser gult og derefter rødt.

VAR trækker en skarp linje mellem de to: videodommeren kan gennemgå episoder med direkte rødt kort, men et andet gult kort kan ikke gennemgås. Et forkert andet gult kan derfor ikke ændres under kampen, mens et forkert direkte rødt kan rettes efter en gennemgang. At trække en spiller, der er advaret, ud, før et andet gult indtræffer, forbliver en klassisk risikostyring blandt trænere.