Hvad er forlænget spilletid i fodbold?

Forlænget spilletid består af to perioder på 15 minutter, i alt en halv time ekstra fodbold. Spillerne får en kort pause mellem afslutningen af ordinær tid og starten på forlænget spilletid, men der er ikke en fuld pause mellem de to ekstra perioder, holdene skifter hurtigt banehalvdel, og spillet genoptages.

De ekstra perioder opfører sig som ordinære perioder i enhver anden henseende. Dommeren kan lægge tillægstid til efter hver periode for at kompensere for afbrydelser, og turneringer giver almindeligvis en ekstra udskiftning under forlænget spilletid, med detaljerne fastsat i den enkelte organisations eget reglement.

Forlænget spilletid findes kun, hvor en vinder er obligatorisk: pokalfinaler, udslagsrunder og turneringernes knockoutfaser er de klassiske rammer. I en ligakamp er uafgjort et gyldigt resultat, så en kamp, der er lige efter halvfems minutter, slutter der, og pointene deles.

I dobbeltopgør spilles forlænget spilletid ved afslutningen af det andet opgør, hvis det samlede resultat er lige. Nogle turneringer vælger helt at springe forlænget spilletid over og gå direkte til en straffesparkskonkurrence efter uafgjort, hvilket format der gælder, er skrevet ind i den enkelte turnerings reglement snarere end i selve spillereglerne.

Overlever dødvandet de ekstra tredive minutter, går kampen til en straffesparkskonkurrence. Mål scoret under forlænget spilletid tæller i kampresultatet nøjagtig som ethvert andet mål, mens konkurrencen er et separat kapitel, ført adskilt fra selve resultatet.

Fodbolden har tidligere eksperimenteret med at forkorte forlænget spilletid. Det gyldne mål afsluttede kampen med det første mål scoret i forlænget spilletid, og det sølvfarvede mål erklærede det hold, der førte efter første ekstra periode, som vinder. Begge eksperimenter blev opgivet, og standarden i dag er at spille de fulde tredive minutter.